P. S. Krøyer (1851-1909), maler

Slægten Krøyer, Peder Severin (Søren), 1851-1909, maler. *23.7.1851 i Stavanger, ?21.11.1909 i Skagen, begr. smst. Forældre: Fattigfoged i Stavanger, tidl. guldsmed Niels Iversen Solberg Hjorth (?) og Ellen Cecilie Gjesdahl. Adopteret af mosteren Bertha Cecilie Krøyer 15.4.1872. Dansk indfødsret 1889. ~23.7.1889 i Augsburg med maleren Marie Martha Mathilde Triepcke (se Krøyer, Marie), *11.6.1867 på Fr.berg, ?25.5.1940 i Sth., datter af væveridir. Wilhelm August Eduard Max T. og Minna Augusta Kindler. Separeret 1905. Biografi P.S. Krøyer var begavet med et sjældent kunstnerisk talent, der usædvanligt tidligt kom til udtryk. Han havde evnen til hurtigt og sikkert at kunne gengive ethvert emne, valgt eller stillet, i blyant, olie eller pastel, såvel som i skulptur. Mere end nogen anden indfriede K. sin samtids stræben efter et nyt maleri, frigjort fra idealismen, fra kravet om et litterært eller historisk emne og fra de strenge, traditionelle kompositionsregler. K. mestrede i kraft af sin hurtighed også tidens andet krav, spontant og umiddelbart at kunne fæstne den visuelle oplevelse til lærredet, også på stedet i fri luft. Øjeblikket havde fået ny betydning, med en lettere, mere skitseagtig maleteknik til følge. K.s livsværk blev en dansk udgave af det moderne europæiske maleri, der med rod i fransk kunst søgte at give en objektiv skildring af samtidens liv, som det kunne ses og opleves hos høj og lav. K. står derfor som en af hovedskikkelserne i firsergennembruddet i dansk billedkunst. K. var et udpræget øjemenneske og hans livsindstilling, og dermed hans virkelighedsopfattelse, var præget af elskværdig velvilje. Hans ærinde var alene det maleriske. Heri adskilte han sig klart fra de samtidige gennembrudsmalere, for hvem en indlevelse i det menneskelige (Anna og Michael Ancher) eller et direkte socialt engagement (Chr. Krohg), var en nødvendig konsekvens af det kunstneriske nybrud. K.s evner var åbenbare allerede i tiårsalderen, hvor han begyndte sin uddannelse. Efter Akademiet søgte K. videreuddannelse i Frankrig og tilegnede sig hos Léon Bonnat ikke blot principperne for det såkaldte valørmaleri, men blev varigt påvirket af den klassiske spanske malerkunst, som Bonnat var stærkt optaget af. K. orienterede sig flittigt og lod sig generelt inspirere af den moderate modernisme frem for den ekstreme. Et typisk resultat er arbejderskildringen Sardineriet i Concarneau, 1878. Rejsen til Spanien samme år med J. Lange og F. Schwartz blev skelsættende. K. studerede i månedsvis J.A. Ribera, B.E. Murillo og især D.R. Velasquez, hvis beherskelse af lysvirkninger i billedrummet K. vedblev at hente inspiration fra. Spaniernes brug af mørke farver ses hos K. fra omkring 1880, f.eks. i Italienske Hattemagere, hvis realisme ved præsentationen i København 1882 blev opfattet som hæslig indtil det anstødelige. Omtrent samtidig malede K. elegante portrætter af den samfundsklasse, der støttede ham som kunstner. Ved hjemkomsten først i 80erne stillede K. sig provokerende i spidsen for en stærk kritik af dansk kunst og fik, sammen med L. Tuxen og F. Schwartz, kunstneruddannelsen reformeret. De frie Studieskoler fik permanent status 1882. Som person var K. charmerende og ekstrovert og skabte sig hurtigt en stor kreds af venner og forbindelser, hjemme som ude. Lige fra ungdommen søgte han andre kunstneres selskab i Frankrig, Italien og endelig Skagen, hvor han fra 1882 fik varig tilknytning. Skagen var allerede mødested for danske og skandinaviske malere og forfattere, men det skyldes K., at samværet i højere grad antog karakter af et feststemt arbejdsfællesskab, som tog til i intensitet og omfang og snart gjorde stedet fashionabelt. Et monument over dette Skagen satte han med festbilledet af kunstnervennerne, Hip, hip, hurra, malet 1884-88. K.s produktion vidner om stor flid og omfatter talrige genrer, figurbilledet, portrættet, gruppeportrættet, landskabet og interiøret. Han arbejdede lige ubesværet med de små, uprætentiøse studier som med de store figurrige billeder. Det maleriske udtryk tog, i overensstemmelse med objektivitetskravet, karakter af de emner, han valgte. K.s besnærende øjebliksbilleder er imidlertid nøje planlagte. Han anvendte med forkærlighed x-perspektivet, eventuelt centralperspektivet i ekstrem form, for med billedrummets diagonaler at skabe fart og dynamik og forstærke øjebliksvirkningen, måske en arv fra læreren W. Marstrand, hvis passion for de klassiske venezianere her satte sig spor. I 1880erne udførte han en række figurbilleder fra Skagen, der ligger tæt på især Michael Anchers, men efterhånden fandt han sine egne motiver. Hans særlige speciale blev halvlyset, som han fastholdt i adskillige store malerier, udført udendørs i Skagens lyse sommeraftener. Om vinteren i København havde han talrige bestillingsopgaver. Ægteskabet med den 16 år yngre maler Marie Triepcke i 1889 tilføjede i 1890erne hans maleri aspekter, der kan betegnes som en fornyelse i hans kunst. Hun blev midtpunkt i en række følelsesmættede, sensuelt-romantiske malerier, der kan ses som et typisk udtryk for det stemningsmaleri, der generelt vandt indpas i 1890erne. Mest kendt er rækken af blå strandbilleder, hvor kvinden og l'heure bleue-stemningen raffineret forenes i farveharmonier, der kan sammenlignes med J.A.M.N. Whistlers, og som er originale tolkninger af den lyse nordiske nat f.eks. Sommeraften på Skagen Sønderstrand med Anna Ancher og Marie Krøyer, 1893. Kunstnerens hustru og datter Vibeke poserer i interiørserien Chez moi, der har træk af jugendstil og er en bevidst parafrase på Carl Larssons akvareller. Idyllen var dog mest af malerisk art. Hustruens psyke komplicerede næsten fra starten samlivet og medvirkede til at forstærke de depressioner, K. lejlighedsvis led af, alternerende med hektisk opstemte arbejdsperioder. I 1890erne løste K. store bestillingsopgaver som Fra Københavns Børs og Videnskabernes Selskab, og hans første fysiske og psykiske sammenbrud i 1900 hindrede ikke den senere gennemførelse af tilsvarende arbejder som Industriens mænd. Under ægteskabets langstrakte afvikling levede K. i Skagen og fuldendte i denne tid Skt. Hansbål på Skagens Strand, der blev Hip-hip-hurra-billedets tragiske modstykke. K. var som kunstnerfotograf blandt pionererne i Danmark. Han købte sit første kamera i 1885 og anvendte det ikke blot til registrering af de emner, han ville male, men som et selvstændigt kreativt medium. Resultaterne, der overvejende stammer fra 1890erne, er præget af eksperimenter, f.eks. modlysoptagelser. Hans bedste fotografier er følsomme tolkninger af det nære miljø og hustruen Marie. Først haven med rosenbusken, derefter storstuen i Byfogedboligen og haven med de spinkle træer, hans egentlige Skagenshjem. Her indrettede parret sig i 1890erne i overensstemmelse med tidens mest avancerede idealer, den engelske Arts and Crafts- bevægelses skønhedskult. Skagens Museum, som K. var medstifter af i 1908, indrettede her, efter hans død, sine første udstillingsrum. Fotografiets dokumentarisme viser os ikke blot, at K. i sit maleri idealiserede og forskønnede virkeligheden, men også at hans kunst, trods sin tilstræbte objektivitet, rummer sjælelige dimensioner, hvad hverken hans samtid eller eftertiden har tiltroet ham. Uddannelse Vejledn. af F.F. Helsted o. 1860; Tekn. Inst., Kbh. 1861, dimitt. 1864; Kunstakad. Kbh. okt. 1864, modelsk. (W. Marstrand) jan. 1868, afg. juli 1870, lille guldmed. 1873; Léon Bonnats sk., Paris juni 1877-jan. 1878, vinteren 1878- 79. Rejser og udlandsophold Hornbæk sommeren 1874-76; Tyskland, Tyrol 1875; Holland, Belgien 1877; Frankrig 1877-78; Spanien 1878; Paris vinteren 1878-79; Bretagne 1879; Italien 1879-81; Wien foråret 1882; sommeroph. Skagen 1882-88; fast sommerbolig smst. fra 1891; London 1884; Paris 1888-89; Stenbjerg 1889; Italien 1889-90; Kbh., Hornbæk foråret 1891; Paris 1891-92; Tyrol 1900, 1901; Taormina, Italien jan.-marts 1901; endv. adsk. korte rejser i Europa og Skand. Stillinger og hverv Lærer ved Kunstnernes Studiesk. 1882-1902; medl. af Akad.rådet 1887-1909; medl. af udst.kom. ved Charl.borg 1882-88; kommissær for Den franske Kunstudst., Kbh. 1888 (s.m. L. Tuxen). Stipendier og udmærkelser Akad. 1872-73; Stoltenberg 1878-80; Thorvaldsen Med. 1882; guldmed., London 1884; Grand Prix, Paris 1889; guldmed., Berlin 1891; med., Chicago 1893; Grand Prix og guldmed., Paris 1900; Treschow 1906. Udstillinger Charl. Forår 1871-79, 1881-89,1891-93, 1895-96, 1898-1903, 1905, 1907-09; Dec.udst., Charl.borg 1878; verdensudst. Paris 1878, 1889; Chicago 1893; Paris 1900; Da. Kunsthdl., Industriforen., Kbh. 1879; Salonen, Paris 1880-82, 1884, 1887; Nord. Kunstudst., Göteborg 1881; Kbh. 1883; 1888; 1. internat. Kunst- Ausst., Wien 1882; Internat. Exhib., London 1884 (guldmed.); Expo. internat., George Petit, Paris 1886-87, 1891-92; Den frie Udst. 1891-93, 1895-96, 1898-1903, 1905, 1907- 09; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Société internat., Champs de Mars, Paris 1893; bien., Venezia 1895; The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1895; Nord. Konst- och industriutst., Sth. 1897; Internat. Society, London 1899; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; da. udst., Bukarest, Beograd 1936-37; Les peintres de Skagen, Maison du Danemark, Paris 1980; 1880erne i nord. maleri, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1985-86; Nord. Stemninger, London m.fl. 1986-87. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1891, 1894, 1901, 1910, 1980; Konstnärsförb., Sth. 1893; Charl.borg 1905; Charl.borg og Skagens Mus. 1951 (mindeudst.); Fyns Kunstmus. 1969; Hirschsprung 1990; Blåfarveværket, Modum 1992; Aarhus Kunstmus. 1993. Værker Smedien i Hornbæk (1875, Hirschsprung); Morgen ved Hornbæk, fiskerne kommer i land (1875, smst.); To sigøjnerkvinder uden for deres bolig (1878, Stat. Mus. for Kunst); Et sardineri i Concarneau (1879, Aarhus Kunstmus.); Franske skovarbejdere (1879, Ribe Kunstmus.); Kunstnerfrokost i Cernay- la-Ville (1879, Skagens Mus.); Italienske landsbyhattemagere (1880, Hirschsprung); Messalina (1881, Göteborgs Kunstmus.); I købmandens bod, når der ikke fiskes (1882, Hirschsprung); Der trækkes vod på Skagens Nordstrand (1883, Skagens Mus.); Fiskere på Skagens strand (1883, Stat. Mus. for Kunst); Fiskere går ud på nattefiskeri (1884, Musée d'Orsay, Paris); Fra Burmeister og Wains jernstøberi (1885, Stat. Mus. for Kunst); De lyse nætter, Skagen (1885, Skagens Mus.); Musik i atelieret (1887, Hirschsprung); Selskab på Ny Carlsberg (1888, Glyptoteket); Hip, hip, hurra (1888, Göteborgs Konstmus.); Komitéen for den franske kunstudstilling i København 1888 (1889, Glyptoteket); Vinstue, Ravello (1890, Hirschsprung); Ved frokosten i Cività d'Antino (pastel, 1890, smst.); Hornbæk ved vintertid (1891, smst.); Badende drenge, Skagen (1892, smst.); Sommeraften ved Skagen, kunstnerens hustru med hund (1892, Glyptoteket, dep. Skagens Mus.); Sommeraften på Skagen Sønderstrand med Anna Ancher og Marie Krøyer (1893, Skagens Mus.); Michael Ancher vender hjem fra jagten (1893, Anchers Hus, Skagen); Roser (1893); Sommer (1895); Fra Københavns Børs (1895, Det da. Hdl.kammer); Et møde i Videnskabernes Selskab (1897, Vidensk. Selsk.); Skagens jægere (1898, Aarhus Kunstmus.); Sommeraften ved Skagens Strand, kunstneren og hans hustru (1899, Hirschsprung); Badende drenge en sommeraften ved Skagens Strand (1899, Stat. Mus. for Kunst); Skt. Hansblus på Skagens Strand (1906, Skagens Mus). Portrætter: Birthe Cecilie Krøyer (1868, Hirschsprung); Frans Schwartz (1871, smst.); O.D. Ottesen (1873, Charl.borg Udst.kom.); Familien Hirschsprung (1881, Hirschsprung); F. Meldahl (1882, Stat. Mus. for Kunst); O.D. Rosenørn-Lehn (1891, Hirschsprung); Sophus Schandorph (1895, Stat. Mus. for Kunst); Holger Drachmann (1895, Hirschsprung); Michael og Anna Ancher (pastel, 1905, Anchers Hus, Skagen); endv. repr. på adsk. mus. og inst. i Danm. og mus. i Skand. Udsmykning i Brøndums Hotels spisesal, nu Skagens Museum: Ved frokosten (1883); 19 enkeltportrætter (1883-1908). Portrætbuster: Heinrich Hirschsprung (1881, Hirschsprung); Skagensfisker (1882, smst. og Skagens Mus.); Holger Drachmann (1882, Hirschsprung og Anchers Hus, Skagen); Anna Ancher (1884, Hirschsprung); Michael Ancher (1884, smst.); Marie Krøyer (1891, Skagens Mus.); Vibeke Krøyer (ca. 1902, Skagens Mus.). Fotografier: Optagelserne i Sommerbogen (1890erne, Skagens Mus.); endv. i Helga Anchers Fonds Saml. Tegninger og grafik: Interiørserien Chez moi (4 akvareller, 1898); repr. i Hirschsprung; Skagens Mus.; Anchers Hus, Skagen; Kobberstiksaml. Litteratur Sig. Müller i: Ill. Tid., XXII, 1881, nr. 1145; Samme: Nyere da. Malerkunst, 1884; Emil Hannover i: Ude & Hjemme, 1883-84, 101f; Karl Madsen i: Nord. Tidskr., 1888, 34, 92; N.V. Dorph i: Kunst, I, 1899; Francis Beckett i: Det nye Aarh., II, 1905, 717-28; V. Wanscher i: Ord och Bild, 1906, 196-205; Hver 8. Dag 24.3.1907 (stenogr. interv.); Chr. Krohg i: Samtiden, XX, 1909, 597-604; L. Tuxen i: Kunstbl., 1910, 289-302; Ernst Goldschmidt i: Det nye Kunstbl. I, 1910, 118-25; Alba Schwartz: Skagen før og nu, I-II, 1912-13; Karl Madsen: Skagens Malere og Skagens Mus., 1929; Kai Flor: Hornbæk, 1940; Walther Schwartz: Skagen i nord. kunst, 1952, 84-102; Asger Lomholt: Et møde i Vidensk. Selsk., 1954; Knud Voss: Skagensmalere, 1978; H. Usselmann: Complexité et importance, Göteborg 1979; Knud Voss: Skagens- Skæbner omkring P.S.K., 1981; Finn Termann Frederiksen i: Mødested Paris, Randers Kunstmus. 1983; Povl Eller: Industriens mænd, 1984; Hanne Westergaard i: 1880erne i nord. maleri, Stat. Mus. for Kunst 1986; Samme i: Nord. stemninger, Oslo 1986-87; Vibeke Krøyer i: Berl. Tid. 19.9.1987 (kronik); Jens Peter Munk: Krøyer og Jacobsen 1888-89, Glyptotekets Inf.ark, 17, 1988; E. Fabritius i: Skand. kunst og fotografi, Oslo 1988; samme: P.S.K.s fotografier, Hirschsprung 1990; Denis Sutton i: Festschrift zu Erik Fischer, 1990; Bente Scavenius: Den Frie Udst. i 100 år, 1991; Jens Erik Sørensen (red.): P.S.K., Aarhus Kunstmus. 1993; Eigil H. Brünniche: Omkring Hirschsprungs Mus., 1994. Auktionskataloger: Charl.borg 5.-7.12.1910 (dødsbo). Breve og papirer (Hirschsprung); breve (Det kgl. Bibl.).

Kilde: Weilbach

P.S. Krøyer er begravet på Skagen Kirkegård: klik her >>>